Livets gang på Savværksvej

Her vil du kunne læse lidt om hvad der sker i vores familie på Savværksvej.

My Photo
Name:

Jeg er 41 år og mor til 3½ - dvs. 2 sønner, en datter og en bonussøn. I min sparsomme fritid nyder jeg at scrappe og håber at jeg med tiden får lavet en masse sider, som samler en masse gode minder. Jeg er også begyndt at lave kager, som bliver pyntet med fondant. Og desuden interesserer jeg mig for fotografering og geocaching - to ting der heldigvis kan kombineres. Men jeg kunne nu stadig godt bruge mere TID.

Sunday, July 30, 2006

Feriebarn


Vi har i weekenden fået et feriebarn. Et marsvin - Trunte - som vi passer for Svend Erik og Gitte og co. Mille har selv bedt om at komme ned til Trunte.

Vi ser ikke meget til hende - altså Trunte. Men hun spiser da det mad vi gir hende. Vi har været i kontakt med "forældrene" idag, som forsikrer os om at det er fuldstændig normal opførsel at hun ligger i sit lille hus inde i buret det meste af tiden.

Røg i køkkenet ... og mange andre steder !


Idag har der virkelig været røg i køkkenet. Eller måske rettere støv på hjernen. Flemming har været igang med en vinkelsliber med en ret grov skive på, som kunne klare de rester af fliseklæb der sad fra de gamle fliser. Den var effektiv i forhold til tidligere afprøvede metoder med hammer og mejsel. Men hold da op et svineri den også kunne lave. Flemming lukkede dørene og lagde håndklæder ved gulvet så det ikke skulle slippe for meget ud, men alligevel kom der støv helt ud i bryggerset. Vildt.

Ellers er status den at der i køkkenet er fjernet tapet og gulvtæppe. Mikael har ludbehandlet lofterne og hvor er de dog blevet flotte. Idag har Mikael spartlet væggene i stuen, mens Flemming har lavet riller til el og vand. Vi har nok lige et par ting der til elektrikeren, for da der skulle laves rille til vandet, som skal ledes over til vores køl og frys ramte Flemming intet mindre end 4 elledninger !!!

Her i weekenden har vi også startet projekt haveskur. Flemming skulle lave lidt på Gittes bil og så skulle Gitte til gengæld lægge lidt krop til at flytte noget jord. Og Gitte og jeg knoklede det meste af lørdagen med at skovle jord op i traileren og så ud på genbrugsstationen med det. Første tur derud gav godt nok anledning til lidt røg og brændt plastik. Det var et støttehjul på traileren, som jeg lige havde glemt at få løftet. Men ellers var der nu succes med turene til genbrugsstationen. Det var jo med skræk at vi erfarede at jeg var nødt til at bakke med trailer !!! Men det gik fint på genbrugsstationen, for der var masser af plads. Gitte mente godt jeg kunne være stolt, men jeg var sikker på at jeg ikke ville imponere Flemming med lidt bakkeri derude. Så jeg måtte jo være stædig og holde på at jeg da også kunne bakke skidtet op i vores indkørsel. Og det kunne jeg !!! Se DET kunne medvirke til lidt anerkendelse selv fra Flemming som sikkert kunne gøre det med lukkede øjne. Men han var nu alligevel tydeligt imponeret. Og jeg var nok også lidt stolt af mig selv.

Thursday, July 27, 2006

Stadig nye ideer til køkkenet...

Det er utroligt som vi kan blive ved med at få ideer og finde ting som vi gerne vil have ændret på køkkenet. Igår fik Flemming tegnet op på væggen hvor de enkelte elementer skulle stå. Det gav nogle hov-oplevelser. Bl.a. fandt vi ud af at vores opvasker i højden slet ikke var ret høj. Den vil vi nu gerne have hævet med endnu en skuffe og det betyder så at det vitrine vi ellers havde hen over opvaskemaskinen skal væk fordi der ikke er plads nok.

Og så er der vores ovn og mikrobølgeovn. Den sektion er blevet lidt for høj for os nu. Til at starte med havde vi mikrobølgeovn et andet sted og der passede højden fint, men nu er det bare blevet højt, så man er helt lukket inde. Vi havde mange løsninger på banen igår, men er nok endt med et lidt større projekt, som går ud på at smide hele elementet med ovn, mikrobølgeovn og to skuffer ind i væggen. Det tager godt nok plads på Milles værelse, men det må vi finde ud af. Med tiden skal hun jo nok også ovenpå og det lille værelse bliver mit hobbyværelse - hjææælp.

Tuesday, July 25, 2006

Loftet

Igår fortsatte køkken/stue-projektet. Loftet i stuen er nu blevet ludbehandlet og i morgen kommer Malermester Mikael og giver loftet i køkkenet samme tur. Der er blevet pillet lamper ned og fjernet det sidste tapet. VVS-manden var lige på besøg og se på projektet, så nu har vi nogle slanger, som Flemming selv skal fræse ned i gulvet.

Min fornemmeste opgave igår var at holde ungerne væk, så de ikke gik i vejen. Så ungerne og jeg tog på en tur. Vi smurte nogle boller og tog madpakker med og kørte ud til gl. Løgten strand. Her sad vi på et tæppe helt nede ved vandet og spiste vores mad. Ungerne soppede og legede og det var rigtig hyggeligt.

Monday, July 24, 2006

Så kom vi igang i stuen...

Der sker noget i det lille hjem for tiden. I lørdags da vi havde besøg af Gitte og Christian kom vi pludselig igang med at flå tapet af. Så det endte med at Gitte og Christian kom senere hjem end planlagt. Det var vist lidt for sjovt at hærge.

Søndag fortsatte vi med tapeten. Anita, Mikael og Mark kom på besøg - Flemming skulle kigge på deres bil og så kan det ellers nok være at det gik helt amok med at tage tapet ned. Til sidst måtte vi i en fart rydde stuen også. Mikael hjalp med at slæbe nogle tunge møbler ned i garagen og stuen blev hurtigt tømt, så vi også kunne fjerne tapet der. Så lige nu ligger både køkken og stue i ruiner. Vi mangler ganske lidt tapet og i aften kommer Mikael igen, for ham og Flemming blev enige om at når alt nu var ude og lister pillet af kunne man lige så godt lige ludbehandle loftet også.

Tuesday, July 18, 2006

Projekt køkken

















Nu er vi kommet godt igang med vores køkkenprojekt. Vi startede i lørdags med at etablere et midlertidigt køkken i vores bryggers. Det betyder at vi har komfur, opvaskemaskine og køleskab i bryggerset. Og faktisk har Flemming også flyttet 2 underskabe og 3 overskabe, så vi har skabsplads også - det er ren luxus. Vi overvejer faktisk om vi bare skal fortsætte med det køkken og afbestille det andet ... NOT !

I går fik vi fjernet de sidste elementer fra køkkenet og idag har vi fjernet de skønne mørkebrune fliser og er begyndt at rive tapet af. Ungerne sad på tilskuerpladserne og fandt det ret underholdende at der blev smadret lystigt. Og de hjalp til med tapeten. På billedet kan I se hvordan vores køkken ser ud nu. Vi glæder os til at kunne vise flere billeder som projektet skrider frem.

Tuesday, July 11, 2006

På arbejde igen

Jeg skal da lige prøve at komme igang med denne her blog.

Efter 14 dages ferie og en enkelt Mille-sygedag i mandags er jeg tilbage på arbejde. Det er hårdt at få rytmen tilbage. Vi havde lige vænnet os til at sove længe og gå sent i seng. Men det må vi lige lave lidt om på igen. Drengene synes også det er hårdt og kedede sig vist lidt i fritteren igår. Så i aftes kom de afsted til to af deres kammerater til overnatning og skal så være sammen med dem hele dagen idag. Så kan de fortsat opleve lidt feriestemning. Og vi fik da også en rolig og absolut ikke stressende morgen ud af det, da vi jo kun havde et barn som skulle afsted og slet ingen madpakker.

Herligt.

Kom igang

Juhuuu jeg har fået en blog