Livets gang på Savværksvej

Her vil du kunne læse lidt om hvad der sker i vores familie på Savværksvej.

My Photo
Name:

Jeg er 41 år og mor til 3½ - dvs. 2 sønner, en datter og en bonussøn. I min sparsomme fritid nyder jeg at scrappe og håber at jeg med tiden får lavet en masse sider, som samler en masse gode minder. Jeg er også begyndt at lave kager, som bliver pyntet med fondant. Og desuden interesserer jeg mig for fotografering og geocaching - to ting der heldigvis kan kombineres. Men jeg kunne nu stadig godt bruge mere TID.

Sunday, July 30, 2006

Røg i køkkenet ... og mange andre steder !


Idag har der virkelig været røg i køkkenet. Eller måske rettere støv på hjernen. Flemming har været igang med en vinkelsliber med en ret grov skive på, som kunne klare de rester af fliseklæb der sad fra de gamle fliser. Den var effektiv i forhold til tidligere afprøvede metoder med hammer og mejsel. Men hold da op et svineri den også kunne lave. Flemming lukkede dørene og lagde håndklæder ved gulvet så det ikke skulle slippe for meget ud, men alligevel kom der støv helt ud i bryggerset. Vildt.

Ellers er status den at der i køkkenet er fjernet tapet og gulvtæppe. Mikael har ludbehandlet lofterne og hvor er de dog blevet flotte. Idag har Mikael spartlet væggene i stuen, mens Flemming har lavet riller til el og vand. Vi har nok lige et par ting der til elektrikeren, for da der skulle laves rille til vandet, som skal ledes over til vores køl og frys ramte Flemming intet mindre end 4 elledninger !!!

Her i weekenden har vi også startet projekt haveskur. Flemming skulle lave lidt på Gittes bil og så skulle Gitte til gengæld lægge lidt krop til at flytte noget jord. Og Gitte og jeg knoklede det meste af lørdagen med at skovle jord op i traileren og så ud på genbrugsstationen med det. Første tur derud gav godt nok anledning til lidt røg og brændt plastik. Det var et støttehjul på traileren, som jeg lige havde glemt at få løftet. Men ellers var der nu succes med turene til genbrugsstationen. Det var jo med skræk at vi erfarede at jeg var nødt til at bakke med trailer !!! Men det gik fint på genbrugsstationen, for der var masser af plads. Gitte mente godt jeg kunne være stolt, men jeg var sikker på at jeg ikke ville imponere Flemming med lidt bakkeri derude. Så jeg måtte jo være stædig og holde på at jeg da også kunne bakke skidtet op i vores indkørsel. Og det kunne jeg !!! Se DET kunne medvirke til lidt anerkendelse selv fra Flemming som sikkert kunne gøre det med lukkede øjne. Men han var nu alligevel tydeligt imponeret. Og jeg var nok også lidt stolt af mig selv.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home