Livets gang på Savværksvej

Her vil du kunne læse lidt om hvad der sker i vores familie på Savværksvej.

My Photo
Name:

Jeg er 41 år og mor til 3½ - dvs. 2 sønner, en datter og en bonussøn. I min sparsomme fritid nyder jeg at scrappe og håber at jeg med tiden får lavet en masse sider, som samler en masse gode minder. Jeg er også begyndt at lave kager, som bliver pyntet med fondant. Og desuden interesserer jeg mig for fotografering og geocaching - to ting der heldigvis kan kombineres. Men jeg kunne nu stadig godt bruge mere TID.

Tuesday, September 12, 2006

Sofa og børnehave

Så kom vores sofa. Men men - den er ikke blevet samlet helt endnu, for den midterste sektion havde fået en transportskade, så den skal vi have byttet. De kommer med en ny fra Ilva på torsdag.

Og så ringede de fra kommunen idag - Mille har fået plads i Lindevejens børnehave ligesom vi havde ønsket det pr 1. oktober. Det er godt nok lige om lidt og nej hvor er hun lille. Men hun er jo ganske klar til at tage kampen op med børnehavebørnene. Måske kan det ligefrem gøre hende godt at få lidt modstand. Hun er jo en bestemt dame, som nogle gange får sin vilje hos brødrene hvis hun bare råber højt nok.

Monday, September 11, 2006

Fuldt funktionelt køkken

Nu har vi et fuldt funktionelt køkken. Alle skabe og skuffer er nu fyldt op med vores køkkenting. Alle hvidevarer er sat til - altså lige bort set fra køl og frys som vi ikke helt ved hvornår vi får. Vi afventer en godkendelse.

Men vores kogende vandhane er lige blevet sat til vand idag. Så nu er det rimeligt nemt at lave en kop neskaffe eller te. Den glæder vi os rigtig til at få taget i brug. Vi har også allerede lavet mad på det nye komfur og både ovn og mikroovn har været igang. Det er herligt.

Men men - der mangler selvfølgelig lige det sidste. Front til opvasker og en skuffe, side til et skab, en låge der lige skal rettes til og så noget afslutning omkring ovn-sektionen.

I morgen får vi vores sofa. Det bliver rigtig godt.

Thursday, September 07, 2006

Endelig - vi rykker ind i vores nye køkken...

På billedet her kan man se at der nu er gang i de spots, som har forsinket vores køkken alt for længe. Denne halvdel af køkkenet er nu klar og vi har været igang med at stille ting på plads i skufferne. Men vi havde altså også gang i en del håndværkere på een gang igår. Elektriker, VVS-mand og køkkenmand.

Hvis man kigger lidt efter kan man se at der også er gang i ovn og mikroovn. Her til morgen har vi varmet mælk i mikroen til kakao til Markus, som havde ondt i halsen. Komfuret er også sat til - vi lavede lige induktionstesten med at se hvor hurtigt en gryde vand kan bringes i kog. Det er altså vildt.


Status på køkken

Ja det er jo efterhånden nogle dage siden jeg skrev om køkkenet sidst. Men det er af den simple grund at der ikke rigtig sker noget. Vi har talt med lidt store bogstaver til vores køkkenmand og håber igen igen igen at han bliver færdig idag - lige pånær nogle småting som vi ved der mangler.

Men der er da sket lidt siden sidste billede. Bordpladerne er lagt på, men dog stadig ikke gjort fast. Alt har været i hold pga de spots Flemming havde forhandlet med i prisen. Der havde køkkenmanden nogle ALT for store spots med og det har åbenbart været MEGET svært at finde nogle der kunne bruges. Og der har været nogle andre undskyldninger. Vi er ikke helt tilfredse. Men det bliver vi forhåbentlig idag. Vi er dog ramt af lidt sygdom og håndværkere der har travlt, men forhåbentlig kommer vores VVS mand idag. Så kan vi måske snart tage vores køkkenvask og opvasker i brug. Jubii. Men lad os nu se når jeg kommer hjem idag om det hele er gået som vi forventer.