Livets gang på Savværksvej

Her vil du kunne læse lidt om hvad der sker i vores familie på Savværksvej.

My Photo
Name:

Jeg er 41 år og mor til 3½ - dvs. 2 sønner, en datter og en bonussøn. I min sparsomme fritid nyder jeg at scrappe og håber at jeg med tiden får lavet en masse sider, som samler en masse gode minder. Jeg er også begyndt at lave kager, som bliver pyntet med fondant. Og desuden interesserer jeg mig for fotografering og geocaching - to ting der heldigvis kan kombineres. Men jeg kunne nu stadig godt bruge mere TID.

Tuesday, May 15, 2007

Siden sidst

Hold da op hvor er det længe siden jeg har skrevet på bloggen sidst. Og hvor er der bare sket meget siden. Det er selvfølgelig mest ungerne der er sket noget med :-) De tager pludselig et ryk alle sammen.

Mathias er gået helt amok med at læse Harry Potter og har siden jul læst 1-4 og er snart halvvejs igennem nr. 5. Det har virkelig givet ham en selvtillid, som er guld værd. Han er stolt af sig selv og vi er stolte af ham. Ud over det er det helt store hit at spille World of Warcraft. Det er blevet modedille blandt klassens drenge og den dille er Mathias hoppet med på. Vi voksne er bare lost når Mathias begynder at fortælle om hele den store verden i WOW. Og så er det blevet YT at gå i klub. Mathias gider ikke klubben længere og vil hellere bare gå hjem lige fra skole. Så nu har vi afleveret udmelding til klubben.

Markus er også pludselig blevet stor. Efter et par dage med at øve hvad det er man skal huske når man kommer i skole om morgenen blev Markus i første omgang sat af på parkeringspladsen og skulle selv gå ind. Men vi er allerede kommet et skridt videre, så nu går drengene selv i skole. De følges ad i skole - klarer selv at komme afsted om morgenen lidt tid efter at Flemming, Mille og jeg er kørt. Det giver en fantastisk ro om morgenen med den ekstra tid. Og Markus er pave stolt. Og det var så heller ikke nok for Markus - han ville også gå hjem selv. Så nu bliver han fulgt over og har fået nøgle og kan selv gå hjem.

Mille er blevet en selvstændig dame. Men det store ryk for Mille sker nok først her 1. juni, hvor hun i børnehaven rykker ind på grøn stue, hvilket betyder at hun ikke længere er en af de små. Hun er pludselig i mellemgruppen. Tænk den lille pige - og før vi ved af det skal hun i skole. Ja det mener hun jo faktisk selv at hun skal NU. Da Mille blev 3 år var det for hende klart forbundet med at være en stor pige og der var ifølge Mille nogle ting, som man skulle. Hun var sikker på at hun skulle i skole og at hun nu skulle tabe sine tænder. Hun ville gerne have et ur og en telefon og så skulle hun snart ha en baby inde i maven. Det har vi forsøgt at forklare hende, at det er altså først senere, men hun kan stadig finde på at sige det. Og det flyver nærmest ud af hende som en remse. Apropro remser. Så er Mille den sidste tid blevet meget interesseret i rim og remser og sange. Hun synger sange hele tiden. Det startede nok op til jul med en masse julesange. Men det fortsætter. I perioder synger hun nye sange hver dag. Hun er virkelig god til at huske dem...... måske lige som sin mor - mener Flemming. Det er skønt at se og høre.